To førende virksomheder slår sig sammen
23-01-2025 - Schur Automation

To førende virksomheder slår sig sammen

Fra 23. januar 2025 er Schur nu officiel leverandør af Ishidas produkter i Danmark. Da begge virksomheder er markedsledende og familieejet, er der grobund for et stort potentiale i det nye samarbejde.

Schur er en familieejet emballagekoncern, som blev grundlagt i Danmark i 1846. I dag ledes virksomheden af 6. generation og er globalt repræsenteret med speciale inden for emballage, etiketter, mærkning og automatiserede pakkeløsninger. Ishida blev grundlagt i Japan i 1893, og de er i dag verdensførende leverandør af udstyr inden for vejning og kvalitetskontrol. Ishida ledes ligeledes i dag af 5. generation.

Gennem årene har Schur og Ishida samarbejdet på projekter, hvor målet har været at skabe automatiseringsløsninger til fælles kunder, og de to virksomheder har også tidligere udstillet sammen på messer.  Nu er parterne dog klar til at bringe deres samarbejde videre til et nyt niveau. Johan Schur, CEO i Schur og 6. generation af ledelsen, siger:  

”I Schur er vi stolte af at kunne kalde os ”Leader of the Pack” som totalleverandør inden for emballage og automation. Derfor er vi også enormt stolte af at kunne annoncere dette nye partnerskab med Ishida. De fremstiller industriførende produkter inden for vejning og kvalitetskontrol. Det er løsninger, som vi tidligere har tilbudt som en del af vores automatiserede pakkelinjer og nu ser frem til at kan tilbyde som en fast del af vores produktportefølje. Vi er sikre på, at de delte synergier og værdier mellem Schur og Ishida vil skabe enestående muligheder for vores kunder”.

Dave Tiso, Managing Director hos Ishida Europe, sætter følgende ord på deres høje forventninger til samarbejdet:

”Da vi tidligere har samarbejdet på forskellige projekter med Schur, ved vi, at vores løsninger og mindsets matcher rigtig godt. Schur er veletableret på det danske marked – og i Skandinavien generelt – med deres emballage- og automatiseringsløsninger. Derfor er de en vigtig partner for os til at vinde flere markedsandele og introducere nye løsninger til fremtidige Ishida/Schur kunder.”  

Til trods for at have rødder i to forskellige kulturer, så deler de to virksomheder mange af de samme værdier samt syn på virksomhedsledelse, da begge virksomheder har været familieejet gennem mange generationer. Johan Schur siger:

”Fra vores tidligere fælles projekter med Ishida ved vi, at de værdsætter ordentlighed, gensidig respekt og kvalitet lige så højt, som vi gør. Derfor tror vi på, at dette kan blive et langvarigt partnerskab, da både vores produktportefølje og mindset matcher vores fælles ambition om at være markedsførende inden for vores respektive kompetenceområder.

Ishida agenturet vil blive drevet af Schur Automation a/s, som har ekspertise inden for automatiserede pakkeløsninger, logistik, mærkning samt QC udstyr.

Hvis I har spørgsmål, så kontakt Director of Marking hos Schur Automation a/s, Lars Michael Bang på +45 21 21 71 81 // lmb@schur.com