Vores robuste og tilpasningsdygtige karton giver næsten ubegrænsede muligheder for et innovativt og kreativt design – alt fra forskellige former, farver og opsigtsvækkende effekter er muligt. Det beskytter dit produkt i distributionen, mens designet får det til at springe ud på hylderne.
For os er det lige meget, hvilket marked dit produkt hører til – vi har nemlig erfaring med at skabe flotte og solide emballageløsninger til en meget lang række markeder.
For os er emballage mere end bare karton til at beskytte dit produkt. Det er et håndværk, og vi går derfor meget op i, at vi har de rette folk med det rette håndværk gennem hele processen.
Både vores udviklings- og prepress afdeling er med dig fra ide til færdigt produkt og sørger for, at dit produkt bliver pakket ind i den bedst mulige kartonemballage.
Da EU har forbudt plastik skeer i madbeholdere, har vi lanceret et mere bæredygtigt alternativ lavet af naturlige kartonfibre.
Selvom karton er et af de mest bæredygtige og genanvendelige emballagematerialer i verden, arbejder vi hele tiden på at finde på nye, innovative måder at sikre bæredygtigheden.
Med direktiverne fra EU om Det udvidede producentansvar for emballage, bliver det nu meget dyrere for producenterne at anvende emballage, der ikke kan indgå i den cirkulære økonomi – vi hjælper dig derhen.
Når det kommer til emballering af produkter, findes der ikke én universel pakkemaskine, der virker til alle emballageløsninger. Vi har dog teknologien til at skræddersy den rette maskine til dig, der fuldt ud stemmer overens med dine produktbehov.
Uanset om dit produkt skal toploades, endeloades, have særlige sleeves, eller om du blot mangler en måde at få rejst dit produkt på i pakkemaskinen – så skaber vi en tilpasset løsning, der kan klare de forskellige udfordringer, der opstår ved emballeringen af netop dit produkt.
Vores kartonfabrik i Gallin, Tyskland, stod færdig i september 2016, og er Europas mest højteknologiske kartonfabrik, der sætter nye standarder for fremtiden inden for kartonemballage.
Anlægget har øget vores produktionskapacitet og arbejder efter meget høje standarder for at opnå den bedste kvalitet, forbedrede hygiejnestandarder og de korteste leveringstider.